| Laboratorium: | Rigshospitalet, Hormonlaboratoriet, Afd for Vækst og Reproduktion | 
                    
                        | Biologisk referenceinterval: |  
                               
                              
                         |  
			        
| Analysegruppe/Ansvarlig: |  | 
			        | 
			        	
				        Dato for seneste revision - Initialer :
			        
			         | 03-Nov-2023 - THJ | 
        			
			        | Synonymer: | AMH, Müllersk inhiberende substans (MIS) | 
			        
	                | Beskrivelse: | AMH, også kaldet Müllerian inhibiting substance (MIS), er et glycoprotein, der hos drenge produceres i testiklerne af Sertolicellerne. Under den føtale kønsdifferentiering er AMH fra drengefostres testikler ansvarlig for regressionen af de Müllerske gange. I pigefostre, som ikke danner AMH, udvikles de Müllerske gange til æggeledere, livmoder og øverste del af vagina. 
  Drenge og mænd Serum AMH-koncentrationen er relativt høj hos drenge gennem hele barndommen, men falder under puberteten, når Sertolicellerne differentierer til modne, voksne Sertoliceller [Aksglaede et al JCEM 2010]. Serum-AMH er blevet brugt som en markør for tilstedeværelse af testikelvæv hos drengebørn med non-palpable testikler og hos nyfødte med intersex tilstand [Hagen et al Pediatr Endocr Review 2011]. AMH er tillige høj hos patienter med hypogonadotrop hypogonadisme på grund af deres udifferentierede Sertoliceller.
  Piger og kvinder Hos piger produceres AMH efter fødslen i granulosacellerne omkring de præ-antrale og små antrale follikler i ovarierne [Jeppesen Mol Hum Repr 2013]. Serumniveauerne hos piger er dog meget lavere end hos drenge [Hagen et al JCEM 2010], og den enkelte pige fastholder sit AMH niveau gennem barndommen og puberteten [Hagen et al Hum Repr 2012]. Det er vist at hos kvinder, er AMH-koncentrationen i serum relateret til antallet af hvilende primordial follikler [Hansen et al Fertil Steril 2011], og efter menopause er serum-AMH umåleligt. Serum-AMH kan derfor bruges som en serummarkør for kvinders ovariereserve, og AMH predikterer alder for menopausen i raske kvinder [Tehrani et al JCEM 2013]. Også i piger er AMH også en markør for antallet af tilbageværende primordial follikler. Dette har klinisk anvendelighed ved vurdering af tilbageværende ovariefunktion i patienter med Turner Syndrom og i piger behandlet med gonadotoxisk medicamina [Hagen et al JCEM 2010 and Brougham et al JCEM 2012]. Analysen har den fordel overfor andre markører af ovariefunktion (som f.eks. inhibin B og FSH) at koncentrationen af serum-AMH ikke svinger synderligt med menstruationscyklus. Serum AMH er brugt som støttende markør for polycystisk ovarie syndrom (PCOS), da kvinder med PCOS har et højt serum-AMH niveau. Enighed om diagnostisk cut-off niveau foreligger dog ikke. Endelig er serum-AMH en markør for granulosacelle tumors.
  For referencer se kommentarer. | 
	                	
				        | Akkrediteret analyse: | Ja | 
				        | Metodeopsætning: | Producentbaseret | 
				        | CE-mærket analyseopsætning: | Ja | 
			        
			        
			            | 
			                
    			                Analyse- og måleprincip:
    			            
			              | 
			            To-trins (sandwich) Kemiluminescens ELISA  | 
			        
			        	
				        | Metrologisk sporbarhed: | Der findes ingen international kalibrator for AMH. Toppen af sporbarhedskæden er således assayets kalibrator. | 
			        	
				        | Instrument: | Access 2 (Beckman-Coulter) | 
			        	
				        | Måleområde: | 0,14 - 171 pmol/l | 
				        
				        
	    			        | Mulighed for fortynding: | Ja | 
				        
        			
        			
			        | Prøvemateriale: | Serum  | 
			        	
				        | Alternativt prøvemateriale: | Kontakt venligst laboratoriet | 
			        
			        | Prøvetagningsrør: | Helst gelglas, dog kan tørglas også anvendes. | 
			        | Minimum prøve materiale: | Helst 500 µl serum, minimum 250 µl | 
        			
        			
			        | Præanalytisk (prøve): | Prøven er holdbar ved stuetemperatur i op til 5 dage som ikke-pipetteret serum (i gelglas) eller som i op til 6 dage som afpipetteret serum. Ved længere tids opbevaring skal serum fryses.
  | 
                    
			        | Præanalytisk (patient): | Ingen kendte særlige forholdsregler | 
                    
			        
			        	
				        | Referenceinterval: | Materialet indbefatter 1500 raske børn og unge i alderen 0 - 20 år, samt over 400 voksne i alderen 20 - 69 år. Referenceområdet er inddelt i alder og køn. | 
                    
				        | Ringegrænser: | Ikke relevant. | 
                    	
				        | Analyseringshyppighed: | 2-3 gange ugentligt | 
			        	
				        | Kalibrator: | Vedr. rekonstitution af kalibrator: Se pakningsindlæg. Standardrækken er anderledes end den i pakningsindlægget anførte, idet der skal tages højde for præpubertale drenge. | 
				        | Reagens: | Se pakningsindlæg  | 
				        
			        	
				        | Ekstern kvalitetskontrol: | United Kingdom National External Quality Assessment | 
			        
    			 | 
  				
					
						
								
								
									Præcisionskontrolmateriale: Navn, producent, materialetype | 
									Humant serum  | 
									Humant serum  | Humant serum  | 
								 
								
									| Kontrolniveauer: | 
									Lav: 7,21 pmol/l  | 
									Medium: 36,52 pmol/l  | Høj: 112,59 pmol/l  | 
								 
								
									| Interassay CV (inkl. evt. instr.spred.): | 
									Lav: 7%  | 
									Lav: 7%  | Lav: 7%  | 
								 
								
								
									| 
									    
									        Interassay Total måleusikkerhed(k=2):
									    
									 | 
									
									Lav: 18,5%  | 
									Medium: 18,5%  | Høj: 18,5%  | 
								 
							
						 
					 | 
				
    			 | 
			
	        | Kommentar (ved rekvirering): | Prøver kan fremsendes alle ugens dage. Svartid fra modtagelse af prøve: 1-3 uger.
  Prøver fra drenge under 13 år vil som standard blive fortyndet 1:10 inden analyse, idet de oftest giver værdier over 150 pmol/l. Hvis dette viser sig ikke at være tilfældet, omkøres prøven ufortyndet.
  | 
	        
	            | Kommentar: | Akkrediteret af DANAK under registreringsnummer 1013 til medicinsk undersøgelse. 
  Aksglaede  et al. Changes inanti-Müllerian hormone (AMH) throughout the life span: a population-based study of 1027 healthy males from birth (cord blood) to the age of 69 years. J Clin Endocrinol Metab. 2010 95(12):5357-64. 
  Brougham et al. Anti-Müllerian hormone is a marker of gonadotoxicity in pre- and postpubertal girls treated for cancer: a prospective study. J Clin Endocrinol Metab. 2012, 97(6):2059-6
  Hagen et al. Individual serum levels of anti-Müllerian hormone in healthy girls persist through childhood and adolescence: a longitudinal cohort study. Hum Reprod. 2012 27(3):861-6
  Hagen et al. Clinical use of anti-Müllerian hormone (AMH) determinations in patients with disorders of sex development: importance of sex- and age-specific reference ranges. Pediatr Endocrinol Rev. 2011 Suppl 1:525-8. Review. 
  Hagen et al. Serum levels of anti-Müllerian hormone as a marker of ovarian function in 926 healthy females from birth to adulthood and in 172 Turner syndrome patients. J Clin Endocrinol Metab. 2010 95(11):5003-10.
  Iliodromiti S et al. Can anti-mullerian hormone predict the diagnosis of polycystic ovary syndrome? A systematic Review and meta-analysis of extracted data.
  Jeppesen et al. Which follicles make the most anti-Mullerian hormone in humans? Evidence for an abrupt decline in AMH production at the time of follicle selection. Mol Hum Reprod. 2013 9(8):519-27
  Rey R: Assessment of seminiferous tubule function (anti-müllerian hormone). Baillieres Best Pract Res Clin Endocrinol Metab 14:399-408, 2000.
  Rey R et al. Antimüllerian hormone as a serum marker of granulosa cell tumors of the ovary: Comparative study with serum α-inhibin and estradiol. Am. J. Obstet. Gynecol.174:958–965, 1996
  Tehrani et al. Modeling age at menopause using serum concentration of anti-mullerian hormone. J Clin Endocrinol Metab. 2013 98(2):729-35
  Tremelen KP, Kolo M, Gilmore A, Lekamge DN: Anti-müllerian hormone as a marker of ovarian reserve. Autralian and New Zealand J. Obst. Gynecol. 45:20-24, 2005.
  | 
            	
		            | Interferens: | Ingen interferens ved: Icterus (bilirubin, konjugeret) < 735 umol/L Icterus (bilirubin, ukonjugeret) < 684 umol/L Lipæmi (Intralipid) < 37 mmol/L Hæmolyse < 0,34 mmol/L | 
	            
	        | Gyldig fra: | 03/11/2023 | 
			| Gyldig til: | 03/11/2026 |