Beskrivelse: | IGF-I (og IGF-II) er bundet til specifikke bindingsproteiner (IGFBP) i plasma. Det er anslået, at kun 1% af det totale IGF-I forekommer frit. Den biologiske virkning af IGF-I er således stærkt afhængig af forekomsten af bindingsproteiner. Der er isoleret og klonet 6 forskellige bindingsproteiner (IGFBP-1 til -6). Størstedelen af det bundne IGF-I (95%) er bundet til IGFBP-3, som er det væsentligste i vækstsammenhænge. IGFBP-3 er et glycosyleret højmolekylært proteinkompleks (150 kD), som binder IGF-I og IGF-II med samme affinitet.
IGFBP-3 dannes i leveren og reguleres af væksthormon (GH) samt af ernæringsstatus. Ligeledes menes kønshormonerne at spille en rolle for IGFBP-3 koncentrationen. Betydningen af bestemmelsen af IGFBP-3 i udredningen af vækstproblemer kan illustreres ved visse situationer, hvor væksthæmningen hos et barn ikke korrelerer til IGF-I koncentrationen. Således findes normal eller endda høje IGF-I- niveauer hos ekstremt vækstretarderede børn med kronisk nyreinsufficiens. Imidlertid findes meget høje IGFBP-3 koncentrationer hos disse børn, således at der kun er meget små mængder frit, biologisk aktivt IGF-I i plasma. IGFBP-3 kan anvendes som markør for væksthormonmangel. Der er en aldersvariation med en pubertal stigning i serum niveauerne af IGFBP-3. Bestemmelse af IGFBP-3 er et væsentligt supplement til IGF-I bestemmelse i den primære udredning af vækstforstyrrelser, samt som kontrol af vækstmodulerende behandling. |
Prøvetagningsrør: | Tørglas eller gelglas |
| Prøver kan fremsendes alle ugens dage. Svartid fra modtagelse af prøve: 1-3 uger. |
Præanalytisk (patient): | Forberedelse af patient: Ingen kendte særlige forholdsregler. |
Præanalytisk (prøve): | Prøven er holdbar ved stuetemperatur i op til 6 dage som ikke-afpipetteret serum (i gelglas eller i glas uden tilsætning) eller som afpipetteret serum. Ved længere tids opbevaring skal serum fryses. |
Analyseringshyppighed: | Tre gange ugentligt |
Referenceinterval: | Normalmaterialet indbefatter 3562 raske personer i alderen 0 - 60 år. Referenceområdet er inddelt i alder og køn. |
Ringegrænser: | Ikke relevant |
Rigshospitalet, Hormonlaboratoriet, Afd for Vækst og Reproduktion |
Akkrediteret: Ja
|